Fagrådsmøderne er åbne bestyrelsesmøder, hvor alle studerende og ansatte er velkomne. Der bliver her orienteret om nyt fra de råd og nævn fagrådet har repræsentanter i, diskuteret nyligt afholdte og kommende arrangementer samt vendt andre aktuelle problematikker for fagrådet.
Møderne er de studerendes mulighed for at blive opdateret på, hvad der rør sig på instituttet og give sin mening til kende på en hyggelig og uforpligtende måde over et stykke lækker kage.
Som noget nyt er bestyrelsen begyndt også at holde lukkede bestyrelsesmøder, hvor der kan diskuteres emner af mere politisk karakter, der ikke er egnede til at tage op på fagrådsmøderne. Disse holdes løbende efterhånden, som der opstår problemstillinger, der er relevante at diskutere i bestyrelsen.